Stigende frustration

Folk der insister på at det at søge at forstå ens fjender, er en eller anden form for overgivelse, vil selvfølgelig være de allerførste oppe mod muren. Derefter følger dem der insisterer på at forveksle forståelse og sympati.
Ikke bare fordi begge disse typer er dumme, men også fordi de er farlige, og ikke burde have nogen indflydelse. Hvordan forsvarer man sig mod noget man nægter at forstå?
Man slår ud i blinde. Se også: Krigen mod Terror, Højere Straffe, Nultolerance.

Et lille spørgsmål

Skyder man en skadet satellit ned fordi den er farlig, eller for at demonstrere at man har kapaciteten, og iøvrigt vil blive ved med at have det på trods af konventioner imod brugen af dem?

Man gør det af sit hjertes godhed selvfølgelig... right.

Ingen tolerance!

Nultolerance (def): Afskaffelse af selve muligheden for at udøve dømmekraft og rimelighed.


Hav en god dag.

Ode til Havet

Det er min ulykke at være flyttet til jyllands østkyst. Jeg har tid itder gået ned til havet i nærheden af mig bolig, men selvom det er smukt og fredfyldt, å mangler der noget. Det er når jeg nu og da vender tilbage til vesterhavet, at jeg mærker, hvad der manglede. Hvor er følelsen af bølgerne der slår mod min sjæls bredder? Hvor er fornemmelsen af noget der større, stærkere end mennesket? 
Sandelig siger jer jer, Århus bugt har ej del i Havet. Det er en trist og tæmmet indsø, der kun evner at vække stille reflektion. I et Hav skal man ikke spejle sig, men være konfronteret med noget stort og utæmmet. 

Edward Gibbon:

The various modes of worship, which prevailed in the Roman world, were all considered by the people, as equally true; by the philosopher, as equally false; and by the magistrate, as equally useful. And thus toleration produced not only mutual indulgence, but even religious concord.

Decline and Fall of the Roman Empire: Volume 1, Chapter 2.

Juletanker

Regeringen er korrupt. Oppositionen er en flok håbløse romantikere. Folket er dumt. Magten lyver for dig i krigstid. Overklassen udnytter underklassen. Magten lyver for dig i fredstid. "Fred" betyder at landets ledelse ikke har brug for folkets opbakning, eller folkets medvidende, til de voldshandlinger de er i gang med for tiden.

Der er to mulige fejltagelser
Uno: Det er muligt at undslippe arvesynden. dvs. at der er en vej til Utopia.
Duo: At verdens uundgåelige korruption retfærdiggør dine egne umoralske handlinger.


PS: Grundet NmA's natur som menneske, er ovenstående et begrænset perspektiv, og ikke noget nært så godt som det kunne være. Kritik velkommen.

En triviel pointe

Terrorisme er en strategi, ikke en ideologi. Krigen mod Terror kan derfor kun vindes ved at gøre det umuligt at bruge denne strategi - Det vil sige ved at sørge for at civilister ingen mulighed har for at udgøre nogen are for samfundet.
Nu er det så desværre tilfældet, at mennesker er meget opfindsomme, og man bliver derfor nødt til at holde konstant øje med dem hvis man vil undgå at det finder på nye metoder eller nye grunde til at være terroristiske. Man bliver nødt til at slå hårdt ned på ethvert tilløb til modvilje, så strategien ikke bliver attraktiv.
Man skal med andre ord bruge en politistat.