Det er min ulykke at være flyttet til jyllands østkyst. Jeg har tid itder gået ned til havet i nærheden af mig bolig, men selvom det er smukt og fredfyldt, å mangler der noget. Det er når jeg nu og da vender tilbage til vesterhavet, at jeg mærker, hvad der manglede. Hvor er følelsen af bølgerne der slår mod min sjæls bredder? Hvor er fornemmelsen af noget der større, stærkere end mennesket? Sandelig siger jer jer, Århus bugt har ej del i Havet. Det er en trist og tæmmet indsø, der kun evner at vække stille reflektion. I et Hav skal man ikke spejle sig, men være konfronteret med noget stort og utæmmet.
2 kommentarer:
rigtigt at århus bugt ikke er det mest frådende hav man kan tænke sig. Det bliver lidt vildere hvis man tager toget til Grenå, men ikke meget.
Pablo Neruda skrev efter sigende nogle af sine bedste værker fra sit hus med havudsigt på Stillehavskysten i Chile. Et fantastisk sted der vil overvælde os, der tænker om Vesterhavet som du. En dag kan jeg vise dig fotos.
Send en kommentar