tirsdag den 26. februar 2008

Stigende frustration

Folk der insister på at det at søge at forstå ens fjender, er en eller anden form for overgivelse, vil selvfølgelig være de allerførste oppe mod muren. Derefter følger dem der insisterer på at forveksle forståelse og sympati.
Ikke bare fordi begge disse typer er dumme, men også fordi de er farlige, og ikke burde have nogen indflydelse. Hvordan forsvarer man sig mod noget man nægter at forstå?
Man slår ud i blinde. Se også: Krigen mod Terror, Højere Straffe, Nultolerance.

1 kommentar:

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Krig mod terror er en af de latterligste måder man kan sætte tre ord sammen på. Terror kan man ikke føre krig mod, det ligger sgu da i begrebet selv. Terror vil sige at man - med små eller store anslag eller trusler om anslag - bringer civile befolkninger i en tilstand af permanent frygt. Terror er virkningen. Den er der først og fremmest mellem terroranslagene, og man kan pr. definition ikke vide hvornår det næste kommer. Verden er allerede i en tilstand af paranoia, og man er begyndt at krænke selv grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Og så taler man om krig mod terror. Hvis der er en krig er den tabt allerede.