onsdag den 14. november 2007

Submission

Altså filmen af nu afdøde Theo van Gogh. Et gammelt emne, jeg ved det godt. Og en debat jeg ikke har styr på, men efter at have genset filmen, må jeg konstatere at jeg er uenig med hvad der lader til at være filmens pointe.

Det korrekte mål for den kritik filmen opsætter er ikke islam, men patriarki. De fænomener den viser finder ikke kun sted i islamiske lande, men også kristne og ateistiske. Det, der bør kritiseres, er holdningen til kvinder som ejendom, kvinder som noget der skal kontrolleres, kvinder som noget der er farligt for samfundet. 
Det vil muligvis være svært at finde paraller til de forhold der beskrives i filmen i ateistiske vestlige samfund. Arrangerede ægteskaber er ikke noget der ofte finder sted her. Men hvis du ser på konservative/evangelske kristne kontekster kan du finde paraller til nogenlunde hele filmens indhold. Jeg antager det samme er tilfældet med de andre store verdensreligioner.
Er det så religionen der er fjenden her. Skal vi kritisere den måde religionen er en faktor i at folk internaliserer og holder fast i patriarkalske værdier? At kvinder accepterer en underdanig rolle som naturlig? Helt klart. Enhver ideologi bør kritiseres for at prædike sådanne ting - enhver der praktiserer en sådan ideologi må kritiseres for at udøve dem og prædike dem.
Men der er tydeligvis elementer i Islam der gør dette. Jeg er blot irriteret over filmens totaliserende kritik - Det er ISLAM der er kvindefjendsk. Det ligger ESSENTIELT i islam at undertrykke kvinder. Og VI er nogen små fucking engle. HER er der nemlig ingen voldtægt, ingen der slår deres kvinder, ingen der kontrollerer deres døtres seksualitet som om det var et spørgsmål om liv eller død. Nej, vel?
Ok, vi går med til at disse ting er mere udbredte i dele af den islamiske verden, end de er i Danmark, end de er i Holland. Og vi går med til at indvandrere (hermed menes, som 90% af de andre steder du ser ordet, muslimer) også nogle gange har sådanne elementer med i deres kulturelle bagage.
Men filmen går stadig til sagen forkert, dens pointe er ikke konstruktiv, men propagandistisk og iøvrigt forkert.

Kortfilmen submission (i dårlig kvalitet, desværre) kan findes her: http://www.youtube.com/watch?v=SXGZBs65qMs

TILFØJET: Jo, Theo Van Gogh blev dræbt af en ekstremistisk muslim. Jeg fandt, og finder, det ikke legitimt. Det er ikke pointen med dette indlæg, hvor jeg diskuterer en kortfilm jeg mener er propagandistisk, og ikke taler om de ting der skete bagefter. Skal nok vende tilbage til det.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Du mangle at forklare, hvofor de Sydstatskristne egentlig mener, det de gør.
Meget hænger sammen med, at deres identitet er blevet forbundet med noge ret uheldige ting - slaveri, etc.
Men det er stadig DERES identitet.
(Desuden er de ret udsatte socialt, hvilket ikke hjælper).
Det samme gælder vel for Muslimerne. Men der er ikke så mange af dem, der må stemme til Amerikanske valg - hvilket egentlig gør dem til et STØRRE problem end deres Muslimske modstykker.
Og nej, det er ikke essentielt en del af hverken Kristendommen eller Islam at være White Trash/Ghettogangstere.