mandag den 24. december 2007

Edward Gibbon:

The various modes of worship, which prevailed in the Roman world, were all considered by the people, as equally true; by the philosopher, as equally false; and by the magistrate, as equally useful. And thus toleration produced not only mutual indulgence, but even religious concord.

Decline and Fall of the Roman Empire: Volume 1, Chapter 2.

søndag den 23. december 2007

Juletanker

Regeringen er korrupt. Oppositionen er en flok håbløse romantikere. Folket er dumt. Magten lyver for dig i krigstid. Overklassen udnytter underklassen. Magten lyver for dig i fredstid. "Fred" betyder at landets ledelse ikke har brug for folkets opbakning, eller folkets medvidende, til de voldshandlinger de er i gang med for tiden.

Der er to mulige fejltagelser
Uno: Det er muligt at undslippe arvesynden. dvs. at der er en vej til Utopia.
Duo: At verdens uundgåelige korruption retfærdiggør dine egne umoralske handlinger.


PS: Grundet NmA's natur som menneske, er ovenstående et begrænset perspektiv, og ikke noget nært så godt som det kunne være. Kritik velkommen.

onsdag den 19. december 2007

En triviel pointe

Terrorisme er en strategi, ikke en ideologi. Krigen mod Terror kan derfor kun vindes ved at gøre det umuligt at bruge denne strategi - Det vil sige ved at sørge for at civilister ingen mulighed har for at udgøre nogen are for samfundet.
Nu er det så desværre tilfældet, at mennesker er meget opfindsomme, og man bliver derfor nødt til at holde konstant øje med dem hvis man vil undgå at det finder på nye metoder eller nye grunde til at være terroristiske. Man bliver nødt til at slå hårdt ned på ethvert tilløb til modvilje, så strategien ikke bliver attraktiv.
Man skal med andre ord bruge en politistat.

torsdag den 13. december 2007

Grafologi: Nu anerkendt af førende danske aviser

Jeg har ofte haft lyst til at brokke mig over danske avisers manglende kritiske sans i forhold til videnskabelige eller "videnskabelige" emner. Det er flere gange sket, at jeg er støt på nyheder om "ny forskning" der rapporterer det argeste vrøvl, ifølge de mere seriøse kilder jeg har checket. Lad os nu se endnu et eksempel, her Ekstrabladet, der åbenbart synes at danske firmaer ikke gør nok brug af pseudovidenskab.

Håndskriften afslører dine lederevner
[...]
Herhjemme arbejder en halv snes grafologer professionelt med at afsløre personen bag håndskriften, og deres viden bliver især brugt i de højere lag i erhvervslivet.
[...]
Selvtillid, økonomisk sans, beslutsomhed og organisationstalent er egenskaber, som er lette at afsløre for en grafolog.

Citat: Ekstrabladets hjemmeside. 12/12/07
http://epn.dk/ledelse/article1200091.ece

Det er jo smukt. Udover det andet citat er artiklen fyldt med masser af andre udtalelser om hvor pålidelig og videnskabelig grafologien er, og hvor velegnet den er i erhvervsøjemed.
Men øjeblik...
Det lyder da lidt sært. Hvad mon wikipedia mener om grafologi?

Although supporters point to the anecdotal evidence of thousands of positive testimonials as a reason to use it for personality evaluation, empirical studies usually fail to show the validity claimed by its supporters.
[...]
There is no certification that is generally recognized, either within or without the field. Certifications are invariably linked to the organization one belongs to, and are no longer recognized when one resigns from the organization.
[...]
The scientific foundation of graphology can be documented in reviews of the literature, such as Fluckinger, Tripp & Weinberg(1961) [36] , Lockowandte (1976) [37] and Nevo(1986)[38]
Going through the published research, Crumbaugh & Stockholm[39] stands out as being one of the few studies that supports handwriting analysis.
Far more common are studies such as Ben-Shakar, Bar-Hillel, Blum, Ben-Abba, & Flug[40] which indicates that graphology has little or no validity.

http://en.wikipedia.org/wiki/Graphology

Nu ved jeg godt at wikipedia ikke er verdens bedste kilde. Men i det mindste nævner den at forsøgene på at undersøge grafologiens nøjagtighed generelt er faldet ganske dårligt ud for skriftanalyse som psykologisk metode. Som sagt, forbehold for wikipedias nøjagtighed.
Men måske skulle jeg istedet sige: Forbehold for ekstrabladets valg om at propagandere for uholdbar popvidenskab.

Iøvrigt: En borgerlig bekendt, der gjorde mig opmærksom på denne smukke sag, udtaler: "Alle erhvervsledere, der udsætter potentielle medarbejdere for den slags, burde ryge op mod muren, når revolutionen kommer"

OPDATERING: Efter at have ledt lidt mere rundt, er jeg kun blevet mere sikker: Grafologi er noget ævl. Er selvfølgelig stadig (lidt) åben for andre perspektiver.

Og i pausen bringer vi...

Ikke så mange ideer lige nu. Men det her er smukt.



(via Crooked Timber)

torsdag den 6. december 2007

Kedelig rimelighed som betaling for sexet provokation

En bekendt har gjort mig opmærksom på at jeg etisk sidestiller Al-Qaeda og Jyllandsposten i indslaget om helte. Det er i hvertfald en oplagt læsning. Jeg mener ikke at det er lige galt at disrespektere og fremmedgøre minoriteter, og så flyve fly ind i højhuse. Jeg holder faktisk Jyllandsposten i meget højere agtelse end Al-Qaeda.

Nu har min blog formet sig sådan at det ikke passer så godt ind (i mit billede af bloggen, hvertfald). Men lad os nu alligevel... det har også stor værdi at være rimelig og gennemtænkt. Resten af posten står jeg stadig ved på min ironiske vis.

De har faktisk noget til fælles. Jeg synes stadig ikke at det er i orden at fremmedgøre og nedværdige minoriteter. Jeg er stadig irriteret over at muslimer bliver nødt til forsikre folk om at de ikke er terrorister, eller går ind for forfærdelige ting.



Ned med Alting vil gerne fordømme Stalin på forhånd.

Etikogmoral?

Hvad hvad skal vi med etik, hvad skal vi med moral? Ingen lader til at vide hvad de betyder, men ingen er villige til at indrømme det. Bestem jer dog. At sige "etikogmoral" hver gang et af ordene virker relevant er dog for sørgeligt.

torsdag den 29. november 2007

Noget om Helte

Hvad har folkene bag Jyllandspostens oprindelige muhammedtegninger og 11-septemberpiloterne til fælles? De satte deres liv på spil for noget de troede på. Og det at de satte deres liv ind på det, var en del af deres budskab. De ønskede begge, i Ned med Altings optik, at optrappe en konflikt, at afkræve en militant reaktion der kunne styrke troen hos deres eget bagland, samtidig med at de slog et slag mod fjenden: Islam eller Vesteligheden.

Ned med Martyrer

onsdag den 28. november 2007

Når Revolutionen Kommer


Anakronistisk Brok: George Walker Bush vil i sandhed være den første oppe mod muren når revolutionen kommer.

Hans forbrydelse: Misbrug af begrebet "ondskab" i en form hvor det inkluderer "onde mennesker" og, endnu mere absurd, "onde lande" (Se: Axis of Evil, the). George Walker Bush lader selv til at mene at dette er en rimelig brug af begrebet, og i overenstemmelse med Guds Plan. Det Revolutionære Råd finder ikke at disse er formildende omstændigheder. Derfor Muren.

onsdag den 14. november 2007

Submission

Altså filmen af nu afdøde Theo van Gogh. Et gammelt emne, jeg ved det godt. Og en debat jeg ikke har styr på, men efter at have genset filmen, må jeg konstatere at jeg er uenig med hvad der lader til at være filmens pointe.

Det korrekte mål for den kritik filmen opsætter er ikke islam, men patriarki. De fænomener den viser finder ikke kun sted i islamiske lande, men også kristne og ateistiske. Det, der bør kritiseres, er holdningen til kvinder som ejendom, kvinder som noget der skal kontrolleres, kvinder som noget der er farligt for samfundet. 
Det vil muligvis være svært at finde paraller til de forhold der beskrives i filmen i ateistiske vestlige samfund. Arrangerede ægteskaber er ikke noget der ofte finder sted her. Men hvis du ser på konservative/evangelske kristne kontekster kan du finde paraller til nogenlunde hele filmens indhold. Jeg antager det samme er tilfældet med de andre store verdensreligioner.
Er det så religionen der er fjenden her. Skal vi kritisere den måde religionen er en faktor i at folk internaliserer og holder fast i patriarkalske værdier? At kvinder accepterer en underdanig rolle som naturlig? Helt klart. Enhver ideologi bør kritiseres for at prædike sådanne ting - enhver der praktiserer en sådan ideologi må kritiseres for at udøve dem og prædike dem.
Men der er tydeligvis elementer i Islam der gør dette. Jeg er blot irriteret over filmens totaliserende kritik - Det er ISLAM der er kvindefjendsk. Det ligger ESSENTIELT i islam at undertrykke kvinder. Og VI er nogen små fucking engle. HER er der nemlig ingen voldtægt, ingen der slår deres kvinder, ingen der kontrollerer deres døtres seksualitet som om det var et spørgsmål om liv eller død. Nej, vel?
Ok, vi går med til at disse ting er mere udbredte i dele af den islamiske verden, end de er i Danmark, end de er i Holland. Og vi går med til at indvandrere (hermed menes, som 90% af de andre steder du ser ordet, muslimer) også nogle gange har sådanne elementer med i deres kulturelle bagage.
Men filmen går stadig til sagen forkert, dens pointe er ikke konstruktiv, men propagandistisk og iøvrigt forkert.

Kortfilmen submission (i dårlig kvalitet, desværre) kan findes her: http://www.youtube.com/watch?v=SXGZBs65qMs

TILFØJET: Jo, Theo Van Gogh blev dræbt af en ekstremistisk muslim. Jeg fandt, og finder, det ikke legitimt. Det er ikke pointen med dette indlæg, hvor jeg diskuterer en kortfilm jeg mener er propagandistisk, og ikke taler om de ting der skete bagefter. Skal nok vende tilbage til det.

Politiske tømmermænd

Ok så. Idag er jeg demokratisk. 
Jeg anerkender den danske regering som en legitim regering, valgt ved demokratisk proces i overensstemmelse med loven. Ingen voldelig revolution.

tirsdag den 13. november 2007

Firmaet Ned med Alting har mødt sin overmand

Argh! For fanden. endnu en periode med Anders Fucking Fogh. Jeg gider ikke respektere folkets valg. Folket er fucking dumt.

Irak, torturfly, kreativ bogføring, forskningsfrihed, blokpolitik med DF, overvågelse af internettet, terrorlove, frygtbaseret politik, yderst rimelige fucking boligskatter, udrensning af råd og nævn, kontrolskole, kommunalstrangulering, ulovlig fucking krig.

Jeg anklager i harmdirrende frustration det danske folk og Anders Fogh Rasmussen! Jeg vil have en voldelig revolution nu, og hele højrefløjen op mod muren! NU!

...

Suk. Jeg skal nok være demokratisk i morgen.